Jette

Jeg har gennem hele livet elsket at danse men har aldrig fundet den danseform, der talte til mig, så jeg har mest bare danset til en fest i ny og næ. Samtidig har jeg gennem mange år med glæde dyrket både Yoga og Pilates. Living Yolates kombinerer netop de tre bevægelsesformer – krydret med lidt Qi Gong og ledarbejde mm. 

Da jeg første gang deltog i en Living Yolates workshop på højen i Søndermarken under corona-pandemien i 2020, blev jeg øjeblikkelig hooked. Måden jeg blev guidet igennem en grundig opvarmning og videre til mere fri og intuitiv bevægelse og leg, vækkede min krop og gav mig en følelse af at komme hjem til mig selv. Fra præstation og gøren til bare væren. I nuet. Den gnist af leg og livsglæde, som Living Yolates tændte i mig, gav mig lyst til mere, så jeg deltog i næsten alt, hvad Mikkala (Founder af Living Yolates) afholdte af workshops og klasser. Tre år senere  – med en deprimerende tanke om et fortsat arbejdsliv bag en skærm de næste mange år – meldte jeg mig til uddannelsen. Den livglæde og følelse af frihed, som Living Yolates giver mig, håber jeg at kunne give videre til deltagerne på mine hold.

Jeg er uddannet Living Yolates Teacher i 2024 og Reiki Healer (1 & 2) i 2023/24.