MONA
Jeg hedder Mona og har undervist i over 15 år i yoga. Jeg elsker selv yogaens helende virkning, både i sindet og i kroppen, og har oplevet hvordan yogaøvelserne har støttet mig livet igennem, da jeg har en skæv rygsøjle, scoliose.
Fokus på åndedrættet i yogaen kan også noget helt særligt, både grounde og balancere energi, samt det meditative.
Jeg kan lide det styrkende og udfordrende i Hatha yoga og det blide, indadvendte og rolige i yin yogaen.
Jeg elsker at skabe trygge rum, hvor jeg inviterer mine elever til at mærke sig selv og udvikle sig kropsligt, spirituelt, mentalt eller bare have et rum til ro og afstresning. Jeg har øvet mig i at tilpasse øvelserne, så alle kan være med.
Jeg er også uddannet Shakti yoga lærer, hvor jeg har fordybet mig i yoga til kvindekroppen, og afholdt flere forløb for kvinder i overgangsalderen.
Jeg har adskillige kurser og efteruddannelser og kan derfor også støtte mine elever til specifikke yoga øvelser til deres problematikker.
Jeg er også uddannet mindfulness instruktør og elsker at skabe rum til nærvær.
Jeg har dyrket fri dans i over 10 år og faciliterer også fri dans.
Jeg er oprindeligt uddannet sygeplejerske og har flere psykoterapeutiske uddannelser med mig.
Jeg glæder mig til at møde dig i yogarummet.
Underviser:
Yin Yoga
Hatha Yoga
Hormon Yoga Forløb
